Info om Agility
Agility stammer fra England. Ordet betyder behændighed. Agility er en sport for hund og fører, der sammen udgør et team.
Agility udøves på en bane med opstillede forhindringer. Dommeren bestemmer fra løb til løb hvilke forhindringer der skal anvendes og i hvilken rækkefølge de skal forceres. Føreren skal lede hunden gennem banen, der skal gennemføres med så få fejl som muligt og så hurtigt som muligt.
Agility anvendes ofte som et middel til at styrke kontakten mellem hund og fører på en sjov og udfordrende måde for begge parter. Agility henvender sig til førere i alle aldre og hunde af alle racer og blandinger.
Agility i DGI-regi
Om hunden:
Der lægges vægt på hundenes sikkerhed, så de ikke overbelastes eller på anden måde udsætter sig selv eller andre hunde/mennesker for unødig risiko. Endvidere lægger vejledningen op til udøvelse af sporten, så der konkurreres på lige vilkår. Derfor opdeles hundene i alderskriterier, dygtighedskriterier samt størrelse.
Sikkerhed:
Hunde kan udelukkes fra konkurrencen, hvis de efter dommerens skøn er uegnet til at deltage på grund af
Alle deltagende hunde skal være raske og sunde. Tæver må ikke deltage i konkurrencer fra 30 dage før og til 75 dage efter nedkomst. Hundene skal være vaccineret mod hundesyge og parvovirus. Vaccinationen skal være mere end 14 dage og ikke over 2 år gammel. Deltagende hunde fra udlandet skal yderligere være vaccineret mod rabies. Arrangørerne kan kræve vaccination mod andre sygdomme.
Hundene skal være lovpligtig forsikret, og der kræves ikke udvidet forsikring.
På forlangende skal vaccinationsattest og forsikringskvittering forevises.
Øvrige konkurrence kriterier
Hundene må ikke bære line, halsbånd, loppehalsbånd eller lignende, medmindre dommeren tillader det.
Tæver i løbetid, må gerne løbe stævner og turneringer, de skal dog være i et særligt udvalgt sted i nærheden af banen, og de skal starte på et underlag der er skridsikkert...
Hoved inddeling:
Benyttes til DGI's stævner, turneringer og mesterskaber. Hundene inddeles i rækker, så der kan dystes på lige vilkår. Indenfor de enkelte rækker kan alle klasserne i princippet afvikles. Inddelingen kan fraviges efter arrangørernes valg. Følgende forhold er dog ufravigelige:
- - maksimal springhøjde må ikke overskrides
- - der må ikke bruges ild
- begrænsninger i forhold til hundens erfaring, alder og størrelse gælder forud for beskrivelserne i klasser.
Erfaring:
Begynder
Hunden er mindst 18 måneder og hund eller fører er uerfarne - har trænet sammen op til et år.
Let øvet
Hunden er mindst 18 måneder og hund eller fører er lidt uerfarne - laver sædvanligvis fejl/vægringer eller har problem med banetiden.
Øvet
Hunden er mindst 18 måneder og hund og fører er erfarne - laver få vægringer/fejl og kan klare banetiden.
Størrelse:
Inddeling Skulderhøjde Springhøjde
Lille (max 34,99 cm) op til 34.99 cm 15-20 cm
Mellem (max 42.99cm) mellem 35.0 cm og 42.99 cm 30-40 cm
Stor Fra 43.0 cm 40-65 cm
De forskellige klasser
Til konkurrencer er der 2 forskellige slags løb:
Agility og Spring
I Agility kan alle forhindringer benyttes og især de 3 feltforhindringer; Vippe, Balancebom og A-bræt .
I springklassen indgår Vippe, Balancebom og A-bræt IKKE
I springklassen kan følgende forhindringer benyttes:
Slalom, tunnel, pose, hjul, længdespring (Flyv), spring, dobbeltspring, mur.
De forskellige klasser
Til konkurrencer er der 2 forskellige slags løb:
Agility og Spring
I Agility kan alle forhindringer benyttes og især de 3 feltforhindringer; Vippe, Balancebom og A-bræt .
I springklassen indgår Vippe, Balancebom og A-bræt IKKE
I springklassen kan følgende forhindringer benyttes:
Slalom, tunnel, pose, hjul, længdespring (Flyv), spring, dobbeltspring, mur.
Alle hunde, store som små, kan dyrke agility
Om placering og bedømmelse:
Fejlpoint beregnes ved sammentælling af dømte fejl, vægringer og tidsfejl. Fejl og vægringer tæller 5 fejlpoint. Den tid hunden har overskredet den fastsatte banetid, tæller 1 fejlpoint pr sekund. Tid måles i hundrededele. (Eks.: banetid = 65 sek., hundens tid 68,17 sek., 2 nedrivninger og 1 vægring. Fejlpoint i alt udgør 3,17 + 10 + 5 = 18,17 fejlpoint.)
Placeringer bestemmes ud fra: a) færrest fejl, b) færrest banefejl, c) hurtigste tid. Ved lige resultat placeres hundene ens eller der foretages omløb.
Særlige hændelser
I tilfælde af hændelser der ikke skyldes føreren, fx tabte genstande eller snoet klæde i posen, kan dommeren vælge at hunden starter forfra eller fratrække det antal sekunder hændelsen skønnes at have taget.
Diskvalifikation
Diskvalifikation markeres med dommerens fløjt, og der noteres ikke noget resultat. Dommeren kan give advarsler eller diskvalificere hund/fører for det pågældende løb på grundlag af følgende årsager:
- at hunden passerer startlinien inden tidtager har givet tilladelse til start
- at hunden begynder at forcere en forhindring i forkert nummerrækkefølge, herunder passage over/under/igennem forhindring
- at hunden begynder at forcere en forhindring fra forkert side
- at hunden efter en vægring ikke tager forhindringen om
- at hunden vægrer 3. gang i et løb
- at max-tiden overskrides
- at hund eller fører vælter dele af en forhindring før den er forceret
- at fører passerer over/under/igennem forhindring
- at fører berører hund/forhindring, så hunden derved hjælpes til at forcere forhindringen.
- at hunden gør sig ren indenfor banearealet
- at hunden bærer halsbånd el. lign. under gennemløbet
- at fører har noget i hånd eller over skulder - medmindre det er påbudt (fx. stafet)
- at hunden løber udenfor banearealet og er ude af kontrol
- at fører ved elektronisk tidtagning passerer over mållinien før hunden
Nedenstående forseelser må ikke finde sted hverken på - eller udenfor banen og medfører diskvalifikation for resten af stævnet:
- at fører slår, sparker eller på anden måde er voldelig overfor hunde eller personer
- at fører optræder usportsligt, herunder brug af ukvemsord overfor hunde eller personer
Bedømmelse af fejl
Dommeren markerer fejl med en opstrakt arm, hvor hånden er åben.
Fejlsituationer:
- hund eller fører nedriver tværliggere/vælter element i længdespring
- fører berører forsætligt hund eller forhindring - eller hvis fører placerer sig, så berøring ikke kan undgås
- hunden berører ikke kontaktfeltet med mindst 1 pote.
- hunden forlader vippe inden den nedvippende del har rørt jorden/gulvet
- ved slalom forceres 2 pinde efter hinanden på samme side af hunden. Forhindringen skal forceres korrekt. Det er valgfrit at rette på fejlstedet eller begynde forfra. Denne fejl dømmes kun 1 gang på forhindringen
- bord forlades før tælling er afsluttet (hunden skal op igen) eller samtidig med dommeren siger "gå".
- føreren passerer mellem start-/målpindene
Bedømmelse af vægring
Vægring markeres med opstrakt arm, hvor hånden er knyttet. Efter en vægring skal forhindringen tages om
Vægringssituationer:
- hunden stopper, vender eller bakker for at kunne forcere en forhindring
- hunden stoppes af fører umiddelbart før en forhindring
- hunden løber forbi eller under forhindringen
- hunden løber forbi sidste forhindring, men ikke mellem målpindene
- hunden springer over en forkert del af forhindringen
- A-bræt eller balance forlades uden berøring af nedgangsrampen med alle 4 poter.
- vippen forlades før hunden har passeret midtpunktet med berøring af alle 4 poter
- slalom startes ikke korrekt.
- hunden løber under bordet
- en del af hunden har været inde i tunnel eller pose, og kommer ud igen fra indgangssiden
- hjulet passeres mellem ramme og hjul
- længdespring forceres uden at springe eller hunden springer mellem side-markeringspindene.
Korrekt forcering af forhindringer
- Generelt
Hunden skal starte når der gives tilladelse, og der startes ved at hunden passerer mellem startpindene. Dernæst tages forhindringerne i nummerrækkefølge og forhindringerne tages fra den side/ende, hvor nummeret er placeret. Efter sidste forhindring passeres mellem målpindene. - A-bræt og balance: Hunden skal berøre kontaktfeltet på opgangsrampen, passere over forhindringen og berøre nedgangsrampen med 4 poter samt kontaktfeltet på nedgangen med mindst 1 pote.
- Vippe: Hunden skal berøre kontaktfeltet på opgangsrampen, passere henover midten til vippen tipper over, berøre nedgangssiden med alle 4 poter samt berøre kontaktfeltet - og når vippen har rørt jorden må forhindringen forlades.
- Slalom: Hunden skal starte ved at passere mellem 1. og 2. pind med 1. pind på sin venstre side. Hunden skal fortsætte med at passere mellem 2. og 3. pind o.s.v. indtil alle pinde er passeret.
- Tunnel og pose: Hunden skal gå ind af indgangen, og passere igennem.
- Hjul: Hunden skal passere gennem hjulet.
- Længdespring: Hunden skal springe henover elementerne uden at vælte dem, og samtidig skal hunden passere mellem de 2 forreste og de 2 bagerste markeringspinde.
- Spring, mur, port og brønd: Hunden skal springe mellem de 2 opstandere, over øverste tværligger - uden at nedrive.